FAQ

Generelt kan vi varmt anbefale hjemmesiden VidenOmVind.dk

Kan man ikke bare nøjes med havvindmøller?

I aviserne og på sociale medier bliver det ofte fremført, at alle nye vindmøller blot kan opstilles på havet, men hvis vi flyttede alle nye vindmøller ud på havet, vil det skabe meget store udsving i elproduktionen og vi ville få store udfordringer. Vindmøller på land minimerer udgiften til transport af strøm, installation af mange højspændingsledninger og det giver god mening samfundsøkonomisk at placere dem tæt på forbrugerne, især omkring de større byer.

Kan man ikke bare nøjes med havvindmøller?

Landvindmøller minimerer udgiften til transport af strøm og det giver god mening samfundsøkonomisk at placere VE-anlæg (vind- & solenergi) tæt på forbrugerne, især omkring de større byer. Og et fremtidig og meget større energiforbrug til el, varme og transport er grøn strøm, som giver behov for meget mere vindenergi. Derfor lægges der i Danmarks energipolitik op til et samspil mellem havvind og landvind - ikke et enten eller!

I analysen ”Fremtidens vedvarende energi” har Klimarådet opgjort priserne for landvind, havvind og solceller i 2030. Analysen har indregnet alle omkostninger, der er forbundet med anlæggene i hele deres levetid. Klimarådet når frem til, at landvind i 2030 vil være ca. 30 % billigere end henholdsvis solceller og havvind.

Folketingets beslutning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser betyder, at vi i årene frem skal øge vores produktion af vedvarende energi drastisk. Og eftersom vindenergi bliver en af de bærende energikilder, så skal vi rejse mange nye vindmøller både på land og hav.
I læserindlæg i aviserne og i opslag på de sociale medier bliver det ofte fremført, at alle nye vindmøller blot kan opstilles på havet. Men så enkelt kan udfordringerne med mere vindenergi ikke løses. Hvis vi forestiller os, at vi rent faktisk flyttede alle nye vindmøller ud på havet, så ville vi få store udfordringer.

Hvis en stor del af Danmarks vindmøller samles i Nordsøen, vil det skabe meget store udsving i elproduktionen. Helt konkret vil der ske et voldsomt dyk i produktionen af strøm, når et blæsevejr aftager. Det samme vil ske, hvis en storm bliver kraftigere end antaget og vindmøllerne må stoppe, eller hvis der opstår kabelfejl. I de situationer er der brug for, at andre el-producerende enheder, herunder vindmøller andre steder end i Nordsøen, kan tage over. Det er her vindmøllerne på land kommer ind i billedet.

Når et blæsevejr fra vest i dag mister pusten i Nordsøen, bevæger det sig ind over land og afgiver energi til de ca. 4.300 vindmøller, der i mindre parker er spredt ud over hele Danmark. På den måde er de mange og spredte landvindmøller med til at sikre, at der også er strøm i stikkontakterne, når blæsten har sluppet sit tag i de mange havmøller i Nordsøen.

Flere og flere landvindmøller i årene frem vil blive rejst og drevet helt uden nogen form for statsligt tilskud. Endvidere giver de nye VE-ordninger mulighed for, at vindmøllenaboer kan få udbetalt en årlig bonus, ligesom det er åbnet op for en salgsoptionsordning.

Batter det noget for Aarhus og klimaet?

Ja, det batter! Vindmøller på land giver mest grøn strøm for pengene. Hver af vores vindmøller giver strøm til ca. 6.000 parcelhuse og ca. 7.000 tons CO2 reduktion målt på EU-niveau. Desuden snurrer vindmøller også om natten og fungerer bedst om vinteren, hvor vi i Danmark har mest brug for strømmen – eksempelvis til power-to-heat (strøm-til-fjernvarme).

Skal man bo i kommunen for at købe?

Ja, man skal have fast bopælsadresse (registreret CPR eller CVR) i Aarhus Kommune inden 1. november 2020 (virksomheder dog 1. juli 2020).

Kan vi nøjes med GRØN STRØM fra SOLCELLE-PARKER?

Landvindmøller lægger beslag på et relativt lille areal i forhold til f.eks. solenergi. En opgørelse fra VidenOmVind viser, at det kræver ca. 34 gange så meget areal på land at producere en kilowatt-time på sol fremfor vind. Hvis vi skal have en chance for at blive CO2-neutrale i 2030 har vi brug for både mere vind og mere sol.

Vil man få gener af lavfrekvent støj?

Lavfrekvent støj er en del af lydbilledet fra mange forskellige støjkilder, for eksempel ventilations- og køleanlæg, kompressorer, langsomtgående dieselmotorer, forskellige former for industriel produktion samt vindmøller.

Når den lavfrekvente støj er over høretærsklen, er den kendetegnet ved en brummelyd og kan være genererende. Vindmøller opstillet efter 1/1 2012 skal døgnet rundt overholde et krav om maksimalt 20 dB lavfrekvent støj til naboer – beregnet inde i nabohuset. Kravet gælder uanset, om vindmøllen står i det åbne land eller i nærheden af et støjfølsomt område, for eksempel et beboelseskvarter i en by. Til sammenligning er den vejledende grænse for lavfrekvent støj i beboelsesrum, herunder børneinstitutioner, på 25 dB i dagtimerne og 20 dB i aften- og nattetimerne. I undervisningsinstitutioner og kontormiljøer er grænsen for lavfrekvent støj 30 dB.

Vil man kunne høre vindmøllerne?

Man vil kunne høre vindmøllerne, når man står helt tæt på af dem og i den rigtige vindretning. Afstandsmæssigt vil man ikke være generet af støjen ift. nærmeste bolig og dennes afstand til nærmeste vindmølle. Vindmøllerne i Aarhus Vindmøllelaug er som udgangspunkt placeret med 1,2 km til nærmeste nabo.

Vindmøller er som noget af det eneste offentlige infrastruktur underlagt ufravigelige støjkrav. Grænserne for almindelig og lavfrekvent støj fra vindmøller er ufravigelige og uden dispensationsmulighed. Støjkravene for virksomheder og veje mm. er kun vejledende, og derfor er støjkravene til vindmøller strammere end for anden infrastruktur. For mere information henviser vi til Viden Om Vind.

Får man ødelagt sin udsigt fra Aarhus Ø?

Det mener vi ikke, da afstanden er 1,2 km til et industriområde, hvor der står høje kraner (120 meter høje i ”opslået tilstand”) og skorstene. Vindmøllerne i Aarhus Vindmøllelaug planlægges til at blive 200 m høje målt på øverste vingespids og vil kunne ses fra Aarhus Ø – sammen med kranerne. Det ny Lighthouse bliver 142m høj. Modstandere har usagligt sat forkert fotomontage / visualisering i medierne af vindmøllerne – det er en bevidst manipulation med et ”zoom billede”. Se eksempler her.

Hvor mange borgere kan købe andele?

Vi forventer at udbyde ca. 100.000 andele af ca. 2.000 kr. Andelene sælges, så vi får flest mulige andelshavere, så op til 100.000 borgere eller virksomheder i Aarhus vil kunne få en andel. De, der på forhånd har købt tegningsretter, har fortrinsret til at købe et tilsvarende antal andele. 100.000 andele svarer eksempelvis til, at 10.000 borgere og virksomheder hver køber 10 andele i gennemsnit.

Bliver det en god forretning?

Vores erfarne team og samarbejdspartnere tror på, at projektet vil give en god forrentning. Vi anslår en forrentning omkring 5 til 6 %. Hvis det går som forventet, vil der blive rift om at købe andele. Hvor ofte kan man støtte den grønne omstilling og tjene penge på det !
Vi mener dog, at grundidéen med Grønne Fyrtårne er, at aarhusianere tager ansvar for den grønne omstilling og bidrager til kommunens ambitiøse 2030-mål.

Hvor mange vindmøller bliver der?

Aarhus Vindmøllelaug vil opstille fire vindmøller (3+1). Som udgangspunkt vil de tre af vindmøllerne ejes af borgerne og virksomheder og den sidste bliver forhåbentligt ejet af virksomhederne på havnen. Desuden vil NRGi opstille to vindmøller, altså seks vindmøller i alt på Østhavnen.

Kommer der skyggekast?

Vindmøller kaster skygge og derfor er der fastsat regler for, hvor mange timer vindmøller årligt må kaste skygge på omkringliggende ejendomme. Vindmøllerne vil automatisk blive stoppet så kravet overholdes.
Huse placeret øst og vest for vindmøllen vil være mest udsat for skyggekast. I Danmark vil det område, der ligger syd for vindmøllen – mellem sydvest og sydøst – aldrig blive berørt af skygge fra vingerne. Et område nord for vindmøllen – fra cirka 6 x vindmøllens totalhøjde og udefter – vil heller ikke blive ramt.

Bliver det dyrt for Aarhus Kommune?

Projektet er selvfinansierende og vil ikke koste kommunen noget. Faktisk vil kommunen modtage et beløb på ca. 3,3 millioner fra lauget jævnfør reglerne i ”Grøn Pulje” for at fremme vedvarende energi. Kommunen, Ørsted, NRGI m.fl. har oplyst at de 8 planlagte vindmøller i VE Temaplanen og ca. 1300 Ha solceller ville give en besparelse på 100 mio DKK om året for forbrugerne sammenlignet med havvind fra Nordsøen (jf. ”Energistrategi Aarhus” – rapport vedtaget i efteråret 2020).

Hvordan kan jeg hjælpe?

Du kan fortælle om vores projekt til venner, familie, kolleger og bekendte. Du kan samtidig forberede dig på at købe tegningsretter. Senere sælges andele, når projektet er godkendt.

Og du kan blive vindmølleambassadør.

Lys på vindmøller

For vindmøller over 150 meters totalhøjde gælder det jf. Trafikstyrelsens bestemmelser, at de skal afmærkes med en lysintensitet om natten på 2.000 candela. Lysafmærkningen skal selvfølgelig kunne ses i dårligt vejr, hvorfor candela er relativt høj. I klart vejr sænkes lysintensiteten dog til 200 candela. Der findes både radar- og transponderløsninger, som sørger for at tænde for lysene, når der et fly eller helikopter i nærheden, og lysene vil derfor kun være tændt en brøkdel af tiden. Transpondersystemet er godkendt i Tyskland, og det forventes, at systemet godkendes i Danmark inden vindmøllerne skal opstilles. Radarsystemet er allerede godkendt og installeres bl.a. af Vattenfall på Vesterhav projekterne.