DR.DK
Der er brug for en central politisk handling nu, hvis Danmark skal nå klimamålene i 2030.
Af Trine Hørlyck Bech.
Borgmester Arne Boelt (S) har store planer for havnen i fiskerbyen Hirtshals, der er et af de nordligste punkter i Hjørring Kommune, som han er politisk overhoved for.
Han vil nemlig udvide havnen med 460.000 kvadratmeter og starte det, han med sin slet skjulte nordjyske dialekt kalder et ‘grønt eventyr.’
Der bare et problem.
Hvis hans grønne drømme skal opfyldes, kræver det, at der bliver rejst minimum ti nye vindmøller på havnen ved Skagerrak.
Men der er en del borgere, som ikke ønsker at få udsigt til flere roterende vinger.