Her kan vindmølleskeptikere bare flytte ind – ny kampagne vil nedbryde fordomme
DR.dk
I en ny kampagne åbner naboer til vindmøller deres hjem op i efterårsferien.

Af Rosa Uldall

 

Mens nogle vælger at holde efterårsferie på bløde sandstrande, med sol og varme i syden, vælger andre en sjov familietur i Lalandia.

Men kunne to nætter i den sydsjællandske landidyl med udsigt over marker og store, hvide vindmøller være mere tillokkende?

Det er i hvert fald blevet en mulighed som led i en ny kampagne, som Andel står bag. Her slår seks danskere, der er naboer til vindmøller, dørene op til deres hjem i efterårsferien.

Besøgende vil på egen krop kunne opleve, hvad det vil sige at være nabo til de vindmøller, der ofte bliver mødt med modstand.

En af dem, der har været skeptisk overfor vindmøller, er Lars Westermann, der bor i Kyse, som ligger tæt på Næstved.

– Det var jo noget værre noget med de der store monstre, der skulle stå lige, hvor vi bor, siger han i DR’s nyhedspodcast Tiden.

 

Læs mere (dr.dk)